gik paa Bølgerne sin Fylginkona. I Harald Haarfagers Skjaldes Saga omtales Audun Skjalds Fylgie, der havde bebudet hans Ankomst. (Fornmanna Sögur III, p. 71) og Islænderen Thidrande saa engang 9 Qvinder i sorte Klæder med blottede Sværde, der kom ridende fra Norden, og 9 andre i lyse Klæder paa hvide Heste fra Syden, hvilke vare hans Frænders „Fylgjur“ (ibi II, 215).
Med Almuens Begreb om Fylgier fortjener at sammenlignes, hvad den yngre Edda lærer om Nornerne. „Foruden de 3 store Norner, ere der endnu flere Norner, nemlig de, som indfinde sig ved hvert et Barns Fødsel for at beskjere det sin Levetid og Skjebne og ere de af Gudeslægten, hvorimod andre af Alfslægten og det 3die Slags af Dvergeslægten. De Norner, som ere blide og af god Herkomst, beskjere Lykke, og naar somme Mennesker geraade i Ulykke, da forvolde de onde Norner det.“ De kaldes ogsaa Diser (Hamders-Maal St. 26, Finn Magnusens Edda 3, 271).
Traditioner om Genier„ der beskyttende og advarende ledsage Mennesket paa dets jordiske Bane, findes hos de fleste Folk. Romernes Genii og Lares vare saadanne[1]. Til Fylgier svare i mange Henseender de gamle Perseres Feruerer, da ethvert godt Menneske havde en saadan Beskytterinde, der kjæmpede mod onde Aander til Menneskenes Forsvar; nogle viste sig i den Persons Skikkelse, hvem den tilhørte, andre som rene Dyr eller Fugle. Nordamerikas Vilde have ogsaa Skytsaander, der ligesom de nordiske Fylgier vise sig i Dyrs Skikkelse. De mene nemlig at ethvert Menneske har en saadan Skytsaand (Totam eller Ojaron); det ansees for en dødelig Synd at dræbe et Dyr af den Art, hvortil Gjerningsmandens Totam hører, og i hvis Skikkelse en Gjenganger efter Døden troes at vise sig. (Eddal. 3, 145).
Grønlænderne have ogsaa et Slags Følgie (Torngak), som enten bestaaer af Elementaander (Juhuæ), deres afdøde Fædre eller endog Europæer. (H. Egedes Grønlands Perlustration P. 110[2].
De ældre christne Theologer antoge ogsaa, at ethvert Menneske havde sin beskyttende og ledsagende Genius. I Jernpo-
