Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/102

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

66


den wilden Jäger über sich wegfahren,“ siger Grimm (1, 400). I de engelske Skove færdedes den berømte Kong Arturs og i Skovene ved Fontainebleau le grund veneur (Thiele 1, 187).

„Das wütende Heer“ i Tydskland mener Dobeneck i hans Volksglauben und Herroensagen 1, 56, egentlig at være en Levning af den romerske Tro, at Diana med sine Nympher ved Nattetider streifede gjennem Skov og Mark, en Overtro, hvorimod de Geistlige meget ivrede, da de henførte den til Djevlen, der vidste at iføre sig forskjellige Skikkelser.



Dystetrommen.

Ligesom Aasgaardsreia blandt Thelemarkens Fjelde bebuder Kamp og Drab, hører man paa Thotens frugtbare Sletter, naar Krig er ivente, en Trommelyd i Luften, der kommer fra Gaarden Dyste, og gaaer ad den Kant, hvorfra Krigen truer. I Aaret 1808 hørte man den tydeligen, og mærkede den først under Høisædet paa Gaarden Dyste, der ligger paa Thoten ved en Bro, som kaldes Dystebroen. Dyst betyder som bekjendt Kamp.

[Mundtligt].

Anm. Med dette Sagn fortjener at sammenlignes det beslægtede og saa berømte Sagn om Rothensteinernes Udfart, der ogsaa bebuder Krig, (Grimm 1, 246) og den italienske Historieskriver Guicciardinis Vidnesbyrd, at kort før Carl den 8des Indfald i Italien bemærkede man gjennem Luften uendelig mange bevæbnede Mænd der fore gjennem Luften paa uhyre store Heste, og med frygtelig Larm af Trommer og Trompeter. (Dobeneck 1, 103).