menneskelige følelser. Av det billedrike, levende, beaandede ord fødtes. myten, og av myten eventyret. Eventyret skiftet ustanselig form; ti forandring er tilværelsens første lov. Det blev opfattet efter ordet og bokstaven og støtte lykkeligvis ikke paa kloke mennesker som omsatte det til allegori for i samme nu at dræpe det. De gode folk saa i Æselskind intet andet end Æselskind, hverken mere eller mindre. Perrault søkte intet andet i hende. Saa kom videnskapen, som med et blik omfattet mytens og eventyrets lange livsløp og sa: »Morgenrøden blev til Æselskind«. Men den bør tilføie at saasnart Æselskind var opfundet, fik hun sit særlige karakterpræg og levet for egen regning.
Nu begynder det du sir at staa klart for mig. Men siden du nævner Æselskind, vil jeg tilstaa at der i hendes historie er noget som støter mig i høieste grad. Er det en inder som har git Æselskinds far hans skjændige lidenskap for sin datter?
Hvis vi trænger dypere ind i mytens mening, saa vil blodskammen som forfærder dig, synes dig ganske uskyldig. Æselskind er morgenrøden; hun er solens datter, eftersom hun utgaar fra lyset. Naar man sir at kongen er forelsket i sin datter, betyr det at solen ved sin opgang haster efter morgenrøden. Paa samme vis forfølger i den vediske mytologi Prajapati, skapningens herre, beskytter av alt det skapte og enstydig med solen, sin datter Ushas, morgenrøden, som flygter for ham.
