den dag af, da anarkisterne begynder offentlig at tælle sig selv, prædiker de ikke længer for døve øren — og da vil ogsaa du blive nødt til at tælle med dem. Thi som en snebold der en vaardag ruller ned fra toppen af et fjeld, med svimlende hurtighed øger sit omfang, indtil den pludselig ved sin tyngdes kolossale vægt forvandler sig til en lavine der tar med sig alt hvad den møder paa sin vej — saaledes vil anarkismen fra den dag af gribe om sig med stadig øgende fart, indtil den pludselig river hele befolkningen med sig, rig og fattig uden forskjel, og paa en eneste dag gjør ende paa den mangetusen-aarige verdens-idioti.
Og den dag da anarkisterne begynder offentlig at tælle sig selv, er slet ikke fjern Satanas — pas paa! snart vil du faa se. —
Saaledes talte Vorherre. Og hans ansigt forsvandt, og luken i det falske himmelhvælv blev smækket i over gud Mammons hoved.
Urolig kastet Satan et spejdende blik omkring i pengefælden — og da han hadde forvisset sig om at dansen om guldkalven dernede gik endnu vildere for sig en nogensinde, blev han siddende der i sin gyldne sky og klø sig bag øret og pønse paa om det virkelig skulde være muligt at Vorherre ogsaa denne gang hadde spaad sandt. Men imens blev jeg uværdige kaldt frem for den gamle af dage, som smilende sa til mig:
—Du er jo en gammel afskediget hurtigskriver... nu skal jeg gi dig et stenografisk arbejde at udføre,
