Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/443

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


man bør kun efter bedste evne søge at uskadeliggjøre de stakkels fjollede individer der huser denne sindssvage idé i sine hjerner og derfor uafladelig drømmer om revolution.

At prædike pengenes afskaffelse blandt de civiliserede nationer er under disse omstændigheder faafængt og ørkesløs gjerning — det er at tale for døve øren. Og mer og mere stok døve blir altsaa disse øren jo mere den moderne civilisation skrider frem. Skal det derfor nogensinde kunne lykkes at skaffe ørenslyd for evangeliet om pengenes afskaffelse, da maa den moderne civilisation først være blit afløst af en ny civilisation der virker i diametralt modsat retning og altsaa ikke længer styrker men tværtimod undergraver troen paa pengenes uundværlighed. Og om man end ikke paa forhaand kan benægte muligheden af at den moderne civilisation engang i tiden ad udviklingens vej vil bli afløst af sin modsætning, noget tegn til at det vil ske i en overskuelig fremtid er ialfald ikke at se. Og hvad kan det hjælpe os som lever idag, at det muligens kan komme til at ske engang i en fjern fremtid, kanske om et par tusen aar; vi er jo dog kommen et par tusen aar fortidlig til verden, og har ikke engang den trøst mens vi lever at kunne gjøre noget for at paaskynde udviklingens gang. —

Saadan ræsonnerer de pengepisk-svingere der har faat sine øjne opladte for pengenes idioti; derfor gjør de sig ikke til apostle for evangeliet om pengenes afskaffelse, men siger bare med et stille suk til sig selv: „herregud hvor sørgeligt at pengepisken ikke kan