KAPITEL I
Hvorledes ejendomsretten blev narret indpaa
menneskene
— Gamle Vorherre, svarer Satanas — spillet er ude og det er dig der har tabt; bland kortene og gi igjen, og lad os ha en ny omgang. Menneskene du skabte i dit billede er nemlig ikke mennesker mere, men uhelbredelige idioter som de andre dyr — det undrer mig bare, at jeg ikke har opdaget det for længe siden. Før, naar Kapitalen jog arbejderne ud af fabrikerne og lod dem sulte, fordi nye maskiner hadde overtat deres arbejde, vendte ialfald, naar sulten tog dem, rasende tilbage og slog maskinerne i filler. Det var dumt naturligvis, for det nyttede ikke til noget; men at ialfald revoltens aand var levende iblandt dem, det tydet dog paa, at guddomsgnisten endnu var der. Nu, da Kapitalen for tusen- og ni- og nitiende gang har gjentaget sit gamle idiotiske kunststykee, og denne gang med et ganske uhyggeligt resultat — for det var hele ni tiendeparter i et stort fag som blev gjort arbejdsløse — nu hører jeg, ved siden af avisernes lovsang over fremskridtet og kapitalen, ingen-
