KAPITEL I
En raadden ballance — den store krise tegner sig
mørk i horizonten
Før krisen hadde vi tjent 28 millioner om ugen — nu den var over tjente vi bare 12. Men det var ingenlunde den eneste forskjel mellem nu og da. Hele den økonomiske situation var blit en totalt anden, baade for os og for befolkningen.
I krisens første uge, mens priserne endnu var de gamle, blev resultatet af 2400,000 mands arbejde budt ud for 133⅓ million, kroner — nu solgte vi det samme kvantum produkter for 84 millioner. Følgelig fik landbefolkningen, der fremdeles som dengang kjøbte industri-artikler for 50 millioner om ugen, nu over halvanden gang mere for sine penge, og hadde altsaa faat sine kaar væsentlig forbedret. Men det hadde byernes befolkning ikke. Mens nemlig ved krisens udbrud 3 millioner industriarbejdere tjente 60 millioner om ugen, beskjæftiget industrien nu, efter krisen, kun 2400,000 mand, og lønnet dem bare med 36 millioner. Bybefolkningens kjøbeevne var altsaa under krisen blit reduceret med 24 millioner om ugen, og skjønt den nu
