helt og holdent til at bli slugt, og vi allesammen til at bli slynget over paa tabssiden igjen! — Denne frygt viste sig altsaa ugrundet, og det var med et lettelsens suk vi aandet op ved at se, at der dog blev nogen fortjeneste tilbage. Ganske vist var den tarvelig denne fortjeneste som repræsentertes af de 5 millioner; men at der i det hele taget tjentes noget, og at der ikke viste sig noget tegn til overproduktion, skjønt alle etablissementer var i fuld virksomhed og atter kastet det samme kvantum produkter ind paa markedet som i overproduktionens dage, det blev af os alle tat som et sikkert tegn paa at „tiderne“ nu for alvor var i opgang.
Under disse omstændigheder var der ingen grund for etablissementerne til fremdeles at bli siddende med sine forholdsvis store reserver, og direktørerne besluttet derfor nu den 14de lørdag at uddele 12 millioner i aktie-udbytte — hvad der altsaa bragte reserven ned i 20 millioner.
Af de 12 millioner faldt de 8 paa ejendomsbesiddernes aktier, og ejendomsbesidderne kunde altsaa nu, uden længer at tære paa sine formuer, vedbli at føre den tarvelige existens de hadde ført siden den 4de uge. De var imidlertid blit grundig kjed og led af al den spinken og sparen, det gik jo heller ikke i længden an at vedbli at spare paa ejendommenes vedligehold, og de besluttet derfor i guds navn, siden „tiderne“ nu var i sikker opgang, at vende tilbage til sit oprindelige levesæt og bruge 15 millioner om ugen, skjønt
