domme dem alligevel nu bare 7 millioner kroner om ugen, og de penge gik jo akkurat med til at betale pantelaans-renten. Selv for bare at fortsætte den tarvelige existens de hadde ført siden den 4de uge maatte altsaa de stakkels ejendomsbesiddere nu begynde at bruge 8 millioner kroner om ugen af sine egne midler. Til gjengjæld hadde byernes befolkning i den 11te uge 8 millioner mere at fare med end de hadde hat i den 10de; den kom derfor ikke længer 4 millioner tilkort paa sin husleje, men fik endog 4 millioner tilovers til indkjøb af industri-artikler. Industriens afsætning steg derfor i den 11te uge fra 55 til 59 millioner, og da udgifterne fremdeles kun var 51 millioner, blev der altsaa et overskud af 8 millioner som bragte reserven op fra 25½ til 33½ million.
I betragtning af de opadgaaende „tider“ besluttet nu halvparten af de stansede etablissementer at gjenopta sin virksomhed, hvad der i den 12te uge reducerte de arbejdsløses tal fra 1800,000 til 1200,000. Da imidlertid de 600,000 mand som var tat i arbejde igjen ingen løn fik udbetalt før om lørdagen, maatte befolkningen foreløbig fremdeles hjælpe dem til mad og hus, og industriens afsætning gik derfor i denne uge ikke yderligere op. Der blev altsaa atter solgt for 59 millioner, hvoraf de 8 millioner var tjente penge, og reserven steg fra 33½ til 41½ million. Men de etablissementer som hadde gjenoptat driften maatte jo den 12te lørdag ud med 9 millioner i løn til de 600,000 mand, de beskjæftiget, og med 1½ million i løn til deres arbejdsledere og forretningsførere — og da disse
