De 90 procent af befolkningen, som dels er optat med at producere „det nødvendige for alle“, dels med det nødvendige uproduktive arbejde, kan for den løn vi gir dem ikke kjøbe mer end akkurat hvad de behøver. Af det de 90 procent frembringer beholder altsaa vi pengepisk-svingere tilbage ikke blot hvad vi selv bruger, men desuden ogsaa hvad de resterende 1 procent af befolkningen behøver for at kunne leve. Sætter vi saa disse 10 procent til at frembringe hvad vi ønsker frembragt ud over „det nødvendige for alle“, og lønner dem som vi lønner de andre, da vil jo de for sin løn bare akkurat kunne afkjøbe os, hvad vi har tilbage af de 90 procents produktion — og vort netto-udbytte af den hele produktions-forretning kommer altsaa til at bestaa i det vi har sat disse 1 procent til at producere.
Dette er jo ikke just noget særdeles storartet resultat, naar vi betænker at 60 procent af vor industrielle arbejdsstyrke har faat sin produktions-evne mangedoblet ved hjælp af det nye produktions-apparat. Men masseproduktions-systemet kræver nu engang en ganske vældig mængde transport og et yderst vidtløftigt og indviklet handels- og regnskabsvæsen — hvad der altsaa sluger en mængde arbejdskraft — og udbyttet kan derfor ikke bli større. Hadde det staat i vor magt at lave et endnu mere arbejdsbesparende produktions-apparat, da vilde selvfølgelig en større arbejdsstyrke blit disponibel for øjemed der ligger ud over det nødvendige, og vort udbytte vilde altsaa blit større. Men med det produktions-apparat vi har, blir bare 10 pro-
