KAPITEL I
Et centralstyre vilde ha forudset faren
og raabt varsko
Denne økonomiske forbrydelse blev ikke begaat af ond vilje og med velberaad hu; de frygtelige følger af den gik jo ud over os selv ligesaavel som over befolkningen — masser af os blev bragt til ruin og fallit. Naar vi handlet som vi gjorde var det kun fordi vi ikke længer var vor opgave voxen. Ulykken var at vi hadde organiseret os i hundrede-tusen selvstændige aktieselskaber der drev forretning for hver sin regning og administrertes af hundrede-tusen selvstændige direktører, som hver især bare tænkte paa sit eget selskabs økonomi. Dermed var landets økonomi git paa baaten og maatte sejle sin egen sø. Hadde vi isteden derfor nu staat organiseret som et eneste stort aktieselskab, under ledelse af et centralstyre, der blandt andet hadde hat til opgave stadig at holde rede paa forholdet mellem forbrug og produktion, da vilde jo dette centralstyre, i god betids før det kritiske vendepunkt var naad, ha sagt til os aktionærer og til de øvrige svingere af pengepisken:
