til at lægge penge op. Og hvor meget end et land producerer, og hvor tæt det end er befolket, der kan jo alligevel aldrig blive tale hverken om „overbefolkning“ eller om „overproduktion“ saasandt pengepisk-svingerne bruger alt hvad de tjener. Om den fortjeneste de tar paa befolkningens arbejde er stor eller liden gjør økonomisk talt ingenting til sagen. Selv om den er urimelig ublu, og arbejdslønnen altsaa urimelig ussel, tingene gaar alligevel økonomisk iorden, bare den ublu fortjenest blir brugt op. Blir fortjenesten derimod ikke brugt op kan det lidet hjælpe om den er aldrig saa moderat — „overbefolkning“ indfinder sig da øjeblikkelig, og den hele økonomi geraader i en sørgelig forvirring.
Sæt at vi dengang hadde besluttet os til hver især at spare en tredjedel af de penge vi tjente altsaa at bruge og lægge tilside. Det hadde jo ikke lat sig gjøre. Ganske vist kunde vi allesammen lat være at bruge mere end , men endel af os vilde isaafald blit pent nødt til at bruge mindre end , og nogen kanske slet ingen ting.
Naar nemlig ingen kjøbte for mere end , saa vilde der ialfald bli liggende varer usolgte paa lager til værdi af 11¹/₉ — og da man jo ikke sparer paa det nødvendigste men paa det der lettest lar sig undvære, vilde disse varer udelukkende vært luxus-artikler.
