gen blev imidlertid afværget i sidste øjeblik. Svingerne af pengepisken i dette lukkede land med sin stagnerede civilisation viste sig nemlig i besiddelse af en ganske mærkelig sund fornuft. Da krigserklæringen kom sa de til hverandre:
— Brødre, skjæbnen er over os. Hvad vor civilisations grundlæggere for aartusinder tilbage forudsaa og frygtet, er tilslut indtruffet: barbariske folkeslag der bruger dresserede naturkræfter til at frembringe overproduktion hjemme hos sig selv, vil nu kaste overskuddet af sin billige produktion ind paa vore markeder og underminere vor hjemlige produktion. Hensigten er klar —: pengepisken, den vi nu svinger over vore arbejdere paa humant og civiliseret vis, vil disse fremmede vriste os ud af hænderne for selv at svinge den paa deres barbariske vis, baade over os og vore arbejdere. Vore fædre mente faren lod sig afværge ved at lukke vort land af, men det viser sig altsaa at være en sørgelig vildfarelse. Ved hjælp af sine dresserede naturkræfter har disse barbarer skaffet sig et krigsmateriel, der er vort i den grad overlegent, at de med magt kan aabne sig vort lands døre, hvad øjeblik de vil. Lad os derfor ikke som taaber stampe mod braadden, men som kloge besindige mænd bøje os for den haarde nødvendighed og frivillig aabne vore døre, siden de ellers vil bli aabnet med magt. Men lad os samtidig se til at den ulykke vi dermed nødtvungent slipper ind i vort land i alle fald ikke blir større end nødvendigt.
En ting er jo given: menneskelig muskelkraft kan
