omgaat længere nede, har sandsynligvis ligget paa grænsen. Hypsometeret angav 900 fot over havet.
Vi var nu like under opstigningen og tok den endelige bestemmelse at forsøke her. I den anledning slog vi leir. Det var endnu tidlig paa dagen; men vi hadde ogsaa meget at ordne inden morgendagen. Her maatte nu hele vort proviantforraad gjennemgaaes, det absolut nødvendige for turen videre tages med og resten lægges igjen i depotet. Først slog vi saa leir, tok de nødvendige stedsbestemmelser, fodret hundene og slap dem løs igjen og gik saa ind i vort telt for at faa litt mat og gjennemgaa proviantbøkene.
Vi var nu ankommet til et av de mest betydningsfulde punkter paa vor vei. Nu maatte planen lægges saaledes, at vi kunde gjøre opstigningen lettest mulig, men ogsaa saaledes, at vi rak frem. Beregningen maatte gjøres omhyggelig og alle muligheter overveies. Som altid, naar en bestemmelse av betydning skulde træffes, drøftet vi saken samlet. Den distanse vi nu hadde fra dette sted og tilbake igjen var 1100 km. Vi hadde en svær opstigning for os, sandsynligvis ogsaa andre hindringer. Endelig maatte vi sikkert regne med, at vore hunders kraft vilde komme til at reduceres til en brøkdel av hvad den nu var. Derfor bestemte vi os til at ta proviant og utrustning for 60 dager paa slædene og lægge den gjenværende proviant — nok for 30 dager — og utstyr i depotet. Vi regnet ogsaa ut efter den erfaring vi hadde hat, at vi maatte bli istand til at række ned herigjennem med 12 hunder i behold. Vi hadde nu 42 hunder. Vor plan var nu at anvende alle 42 op til plateauet. Der skulde saa 24 av dem slagtes og færden fortsættes videre med 3
