lokalforstyrrelse, fremkaldt ved en av de mange smaa bræer inde paa land. Aftenen efter var det atter stille og vi hørte aldrig den mindste lyd siden.
Den 15. november naadde vi 84° 40’ s. br. Vi nærmet os nu land med sterke skridt. Fjeldkjeden i øst saa ut til at bøie op i nordost. Opstigningen, som vi allerede
nu forlængst hadde bestemt os til, og som vi nu saa længe hadde gaat og stirret paa, tok os en liten smule vestlig av syd, men saa lite, at omveien var for intet at regne. Bugten set i syd gjorde et mere urolig indtryk og saa ut til at byde paa store forvirringer.
Den næste dag begyndte terrænget at anta en litt anden karakter. Svære bølgeformationer syntes at vælte sig stigende mot land. I bunden av en av disse fandt vi overflaten svært forstyrret. Umaadelige revner og
