Norge i det samme aar, 1910, utgik tre forskjellige ekspeditioner — Murrays og Hjorts ekspedition med „Michael Sars”, Amundsens prøvetogt med „Fram” og Nansens reise med kanonbaaten „Frithjof” — som alle hadde det maal at undersøke forholdene i Nordatlanteren. Derved, at iagttagelsene under disse tre reiser er gjort saa nogenlunde samtidig paa forskjellige steder i dette hav, er deres værdi blit i høi grad øket, idet de kan direkte sammenlignes med hverandre; man kan derved faa et paalidelig overblik bl. a. over fordelingen av temperatur og saltgehalt og kan dra vigtige slutninger om strømmenes utbredelse og vandmassenes bevægelse.
Amundsens prøvetogt med „Fram”, og Nansens reise med „Frithjof” hadde særlig det maal at studere „Golfstrømmen” i havet vest for de Britiske øer, og ved hjælp av disse undersøkelser er det nu mulig at kartlægge strømmen og vandmassenes utbredelse i de forskjellige dyp i dette strøk paa den tid.
En række stationer tat indenfor det samme omraade under Murrays og Hjorts ekspedition fuldstændiggjør oversigten og gir værdifuldt materiale for sammenligning.
Efter at ha seilt fra Norge over Nordsjøen gik „Fram” ut gjennem den Engelske kanal i juni 1910, og den første station blev tat den 30. juni, syd for Irland paa 50°50’ n. br. og 10° 15’ v. l. (se fig. 2), hvorefter der fortsattes med 13 stationer vestover til 53° 16’ n. br. og 17° 50’ v. l., hvor de var den 27. juni. Kursen gik saa i nordlige retninger til 57° 59’ n. br. og 15° 8’ v. l., hvorfra det blev tat et snit med 11 stationer (station 15—25) over „Golfstrømmen” til banken nord for Skotland paa 59° 33’ n. br. og 4° 44’ v. l. Reisen med stationer er
