det først den vei, var alt uigjenkaldelig tapt. En mand hoppet tvers over sprækken og satte midt ind i bikjeflokken og fik heldigvis stoppet dem. Samtidig fik Wisting kastet en line til Hanssen og halt ham ut av den mindre behagelige stilling. Vi fik slæden sikret. Siden da vi gik videre, tænkte jeg forresten: Mon ikke Hanssen hadde nydt den situationen? utstrakt over en svimlende avgrund med utsigt til at ramle ned hvert øieblik — det var netop noget for ham. Gik ut vore 28 km. og slog leir.
Fra 81° s. br. begyndte vi at opføre varder for hver 9. km. Den næste dag observerte vi laveste temperatur paa hele denne færd ÷ 34,5° C. Vinden var fra sydsydost, men ikke meget sterk. Sommerlig føltes det nu allikevel ikke. Vi tok nu den vane, som vi beholdt hele veien mot syd, nemlig ved bygningen av den varde, som laa midt i vor dagsmarsj, at ta vor lunch. Den var ikke meget fet. En 3 à 4 tørre havrekjæks — punktum. Vilde man ha no at drikke, fik man blande sne med kjæksen, „vand og brød”. Retten er jo ikke
