halvt aar. Den første dags tid eller to gik det noksaa bra med motoren; men siden gik det langsommere og langsommere, og den stoppet tilslut av sig selv. Den gik siden under navn av „kikhosten”. Dette hændte flere ganger paa turen, stemplene maatte stadig tages op og rengjøres for et tykt lag bek. Da muligens hele vor sydpolstur vilde avhænge av, at motoren funktionerte godt, blev følgen, at det planlagte togt blev helt opgit, og kursen efter ca. 3 ukers forløp sat for Bergen, hvor vi byttet oljen med ren parafin og samtidig fik motoren grundig efterset.
Siden har der aldrig været noget iveien med maskinen.
Fra Bergen gik turen til Kristianssand, hvor „Fram” blev doksat, og som før nævnt blev det resterende utstyr samt hunder og hundemat sat ombord der.
Av levende væsener var der ved avgangen fra Norge ombord: 19 mand, 97 hunder, 4 griser, 6 brevduer og 1 kanarifugl.
Fra Kristianssand blev vi endelig ferdig tirsdag den 9. august 1910, og ved 9-tiden om aftenen blev ankeret hævet op og motoren sat igang. Efter den travle tid var vist alle noksaa fornøid med at komme ut. Da avgangen ikke var offentliggjort, var det kun lodsen og enkelte faa bekjendte, som fulgte med et litet stykke utover. Det var et henrivende veir, og i den lyse nat stod alle mand længe oppe for at se paa landet, som ganske langsomt forsvandt. Alle 97 hunder var bundet rundt hele dækket. Paa dette hadde vi ogsaa kul, olje, træmaterialer og lignende; saa det var ikke stor pladsen at bevæge sig paa.
Fartøiet forøvrig var absolut fuldt. For at ta et eksempel:
