kjæmpe for at starte et foretagende end Gerlache. Det lykkedes ham dog, og 16. august 1897 forlot „Belgica” Antwerpen.
Den videnskabelige stab var valgt med stor omtanke, og det hadde lykkedes de Gerlache at skaffe sig overordentlig dygtige folk. Næstkommanderende, løitnant G. Lecomte, en belgier, besat alle egenskaper for at fylde sin
vanskelige stilling. Man skal erindre, at „Belgica”s mandskap var saa kosmopolitisk som mulig: belgiere, franskmænd, amerikanere, nordmænd, svensker, rumænere, polakker o. s. v. Det var næstkommanderendes sak at holde alle disse folk sammen og faa bedst mulig arbeide av dem. Og Lecomte klarte det fortrinlig. Elskværdig og bestemt som han var, skaffet han sig respekt overalt.
Som navigatør og astronom var han uovertræffelig, og da han senere overtok de magnetiske arbeider, indla
