tidligere været anvendt i arktiske farvand og var av den grund allerede før forsterket. Alle mulige forsigtighetsregler blev tat med hensyn til provianteringen. Ross hadde mere end en gang været i kamp med skjørbuken og visste godt hvilken frygtelig fiende den var. Al hermetik undergik en grundig undersøkelse før den blev godkjendt. Masser av grønsaker førtes med. Det personlige utstyr var det bedste som kunde opdrives. Det blev ikke overlatt til hver enkelt at vælge sit utstyr; alt blev undersøkt og bestilt av lederen selv, saa han visste nøiagtig, hvad han hadde ombord. Hvert skib hadde en besætning av 64 mand. Desuten en stab av de mest ansete videnskapsmænd.
Den 30. september satte „Erebus” og „Terror” seil. Allerede faa dager efter tapte de 2 fartøier hinanden av sigte i en storm. „Erebus” naadde Madeira den 20. oktober, og 4 dager efter ankom „Terror”. Den 13. november rak begge fartøier de Cap Verdiske øer, hvor en uke blev anvendt til magnetiske observationer. Derefter blev landinger foretat paa St. Paul og Syd-Trinidad. Lodninger og undersøkelser av havvandet blev foretat den hele vei. Den 31. januar 1840 ankret begge fartøier op paa St. Helenas red.
Paa veien sydover skiltes de paanyt, men møttes igjen i Christmas Harbour paa Kerguelen den 14. mai. To maaneder blev de her og gjorde magnetiske observationer. Den 20. juli var arbeidet avsluttet, og ekspeditionen forlot Christmas Harbour. Frygtelige stormer med oprørt hav adskilte snart de to fartøier. Først den 16. august møttes de igjen i Hobart.
Sir John Franklin, den vel kjendte og ansete
