en temperatur, som den vi hadde, er snehytten mange ganger at foretrække fremfor teltet. Vi følte os derfor ogsaa rigtig tilpas, da vi var kommet ind og faat primusen i sving. Den natten hørte vi en merkelig larm rundt os. Jeg kikket allerede under posen for at se om det var langt ned, men der var intet tegn til forstyrrelse noget sted. I den anden hytte hadde de intet hørt. Vi fandt senere ut, at lyden bare skrev sig fra sne, som „satte sig”. Med dette uttryk mener jeg den bevægelse som foregaar, naar store strækninger av sneoverflaten brister og synker. Bevægelsen gir en fornemmelse av, at grunden synker under en, og det føles ikke behagelig. Den følges av en durende lyd, som ofte faar bikjene — og kjøreren ogsaa forresten — til at hoppe i veiret. Dette drøn hørte vi engang paa plataaet saa sterkt, at det forekom os som sterk kanontorden. Vi vænte os snart til det.
Næste dag var temperaturen ÷ 52,5° C. Stille og aldeles klart. Vi gjorde 30 km. og holdt retningen bedst mulig ved solens hjælp. Det var ÷56,2° da vi slog leir. Jeg hadde denne gang gjort noget, som jeg altid har været en motstander av, nemlig tat brændevin med i form av en flaske akevit og en flaske genever. Jeg fandt denne anledning passende til at bruke den og fik geneveren ind. Den var flinthaard tvers igjennem. Under optiningen sprang flasken, og vi kastet den ut paa sneen med den følge,' at alle bikjene begyndte at nyse. — Den andre flasken — Lysholm nr. 1 — var „bein”.
Nu var vi blit kloke ved den forliste flaske, og med forsigtighet klarte vi at tine den op. Vi ventet, til alle var i posen, og saa tok vi den. Jeg blev meget skuffet.
