to brækker forlot vi barrieren, som vi fandt den, fuldstændig uforandret. Lodskuddene, som viste hurtig opgaaende grund, eftersom „Fram” forandret plads sydover langs barrieren, er jo ogsaa et tydelig merke paa, at land findes like ved. Barrierens formationer synes tilslut at være det bedste bevis. Den stiger ikke til 11 000 fot, som vi maalte den stigende fra „Framheim” til ca. 50 km. mot syd uten underliggende land.
Der blev nu arbeidet paa slædeutstyret med feberagtig hast. Vi var forlængst blit opmerksom paa, at vi maatte sætte fuld fart paa og benytte hele arbeidstiden, hvis vi skulde greie at bli færdige med det store fællesutstyr til midten av august. Til at faa det private utstyr istand fik vi bruke fritiden. I første halvdel av august kunde man begynde at se ende paa arbeidet. Bjaaland hadde nu 4 nye slæder færdige. Det var et mesterverk han hadde utført i vinterens løp. De var overordentlig spinkelt bygget, men seige og kraftige. De hadde den samme længde, som de oprindelige — ca. 12 fot. De var ikke skodde. Vi vilde komme til at ha et par av de gamle „Fram”-slæder med, som var skodd med solid staalplate. Dem kunde vi beholde, saafremt føret og terrænget skulde gjøre det nødvendig. Gjennemsnitsvegten av de nye slæder var 24 kilo. Vi hadde altsaa spart ind 50 kilo pr. slæde. Færdige fra Bjaaland blev de bragt over i „Intendanturen”. Maaten hvorpaa Hanssen og Wisting her surret de forskjellige deler sammen borget for soliditeten. Det er ogsaa den eneste maate, man kan vente at faa et arbeide virkelig ordentlig og omhyggelig utført, at de, som skal benytte sakene, gjør det selv. De vet, hvad det gjælder. De arbeider for at naa maalet. Og endnu
