være usedvanlig stort. Jeg saa absolut ingenting, men det var der heller ikke noget rart i. Mit syn er daarlig, og landet eksisterte ikke. Taaken hadde lettet, og terrænget saa en smule kupert ut. Landfantasien holdt sig til næste dag, da vi fik visshet for, at det bare hadde været en nedfaldende taakebanke.
Denne dag skeiet vi ut, idet vi overskred de bestemte 28 km. og gjorde 40 km. Vi gik meget let klædd. Skindklær kunde der ikke være tale om; de blev straks lagt til side. Ganske lette vindklær var alt, hvad vi brugte over underklærne. I soveposen laa flere av os paa den tur barbent.
Den næste dag blev vi overrasket av tindrende klart veir og blikstille. For første gang fik vi nu et godt overblik. Mot syd syntes barrieren at fortsætte jevn og fin uten stigning. Mot øst derimot steg terrænget merkbart; sandsynligvis mot Kong Edward VIIs land, mente vi dengang. Ut paa formiddagen passerte vi over den første revne, vi hittil hadde truffet. Den var tilsynelatende fyldt for længe siden. Vor distanse den dag var 37 km.
Paa disse depotturer hadde vi stor glæde av vore termosflasker. Midt paa dagen gjorde vi holdt og tok os en kop skoldende het chokolade. Det var jo ogsaa ganske bekvemt saan midt paa snevidden uten bryderi at kunne faa sig en kop chokolade. Paa den endelige tur mot syd tok vi ikke vor termosflaske med. Vi holdt ikke lunch da.
Den 14. februar rak vi efter en marsj paa 18.5 km. frem til 80° s. br. Desværre opnaadde vi ikke at faa nogen astronomisk observation paa den tur, da den teodolit, vi hadde med, slog sig vrang, men senere
