tilbragte et par rigtig behagelige timer sammen. Senere paa dagen gjorde tre av os en visit ombord i „Terra Nova” og blev der til lunch. Vore verter var overordentlig elskværdige og tilbød at ta post med for os til New Zealand. Hadde jeg saasandt hat tid, hadde jeg gjerne mottat denne venlige hjælpsomhet; men det var ikke tale om at vi hadde tid til at skrive nu. Hver time var kostbar. — Klokken 2 eftermiddag kastet atter „Terra Nova” loss og forlot Hvalbugten. Vi gjorde en merkelig erfaring efter dette besøk. Vi var blit forkjølet næsten allesammen. Det ytret sig med nysing og snue. Det varte ikke længe — nogen timer — saa var det over.
Denne søndag — 5. februar — hadde vi „sjørøverne” til gjester. Vi maatte ha dem i to avdelinger, da jo ikke alle paa en gang kunde forlate fartøiet. 4 var til middag og 6 til alten. Det var ikke stort vi hadde at byde paa, men det var heller ikke saa meget for traktementets skyld, som for at vise dem vort nye hjem og ønske dem lykkelig reise.
Nu begyndte det at bli litet arbeide for os alle 8 med opbringelse av saker fra „Fram”, og det stod klart for mig, at nogen av os kunde gjøre mere nytte andetsteds. Det blev derfor bestemt, at 4 mand skulde bringe iland det lille, som var igjen, og de 4 andre reise sydover til 80° s. br., dels for at utforske de nærmeste omgivelser, dels for at begynde at føre proviant sydover. Det gav os atter hændene fulde. De 4 som skulde fortsætte arbeidet ved stationen var Wisting, Hassel, Stubberud og Bjaaland. Vi andre fik det travlt med at sætte os istand. Det meste var forresten alt færdig. Endnu hadde vi ingen erfaring hat paa langtur. Det var den, vi skulde skaffe
