Side:Amundsen,Roald-Sydpolen I-1912.djvu/285

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


om natten. La være at man er noksaa søvnig og grætten, en slurk varm kaffe gjør en hurtig til et bedre menneske. Derfor var nattevagtskaffe en fast institution ombord i „Fram”.

Henimot jul hadde vi rukket næsten til den 150de længdegrad paa 56° s. br. Dermed var der ikke stort mere end gode 900 kvartmil igjen til det strøk, hvor vi kunde vente at træffe paa pakisen. Vor prægtige vestenvind, som nu i ukevis paa en saa udmerket maate hadde drevet os fremover og befridd os fra bekymringene for at komme for sent frem, var det nu slut med. Vi maatte til en avveksling igjen slaas nogen dager med stille og og motvind. Lille julaften kom med regn og sydvestkuling; det saa foreløbig ikke meget opmuntrende ut. Skulde vi kunne faa istand en liten smule fest, maatte der godveir til, ellers vilde den evindelige slingring ødelægge ethvert forsøk. Vi hadde vel allesammen kommet over det, om det hadde faldt i vor lod at opleve en julaften med storm, revesjau og lignende herligheter. Saa galt hadde hændt før. Paa den anden side var der heller ingen av os, som ikke vilde ha godt av at opleve en smule hygge og faa litt feststemning tilsinds. Det hadde været hverdagslig nok i lang tid nu. Som nævnt saa det endnu lille julaften mindre lovende ut. Det eneste, som kunde tyde paa jul var, at Lindstrøm trods rullingen hadde git sig ikast med at bake fattigmand. Vi foreslog ham, at han likesaagodt kunde dele ut rationene, siden det nu engang er en kjendsgjerning, at fattigmændene er bedst med det samme de hales op av smulten, men se det vilde Lindstrøm ikke høre paa. Hans bakverk forsvandt foreløbig under laas og lukke. Indtil videre fik vi nøie os med lugten.