Side:Amundsen,Roald-Sydpolen I-1912.djvu/281

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


nok mangen søvnløs nat med regn, slud og hagl, men paa den anden side var der heller aldrig langt mellem opmuntrende solgløt. Vinden er for det meste av cyklonisk natur, den springer pludselig fra en retning til en anden, og disse sprang medfører altid forandring i veiret. Naar barometret begynder at falde, er det et sikkert varsel om en kommende nordvestlig vind. Denne ledsages næsten altid av nedbør og tiltar i styrke indtil barometerfaldet stanser. Naar dette indtræffer, følger der enten en kortvarig pause, eller vinden springer med en gang om til sydvest og blaaser fra den retning med tiltagende voldsomhet, idet barometeret hurtig stiger. Efter vindforandringen følger næsten bestandig opklarende veir.

I sterk agterlig vind var ikke „Fram” let at styre, den var overordentlig luvgjerrig, og to mand hadde mangen gang sin fulde hyre med at greie roret. Det hændte en gang, at vi fløi til vinden og fik bak seil, men den farlige situation reddedes ved, at vor dygtige maskinist paa utrolig kort tid hadde sin motor i fuld fart forover. Dermed var fartøiet igjen under styring.

En omstændighet, som medfører, at seiladsen paa disse bredder ikke er uten en viss risiko, er muligheten av i mørke eller tykke at rende mot et isfjeld. Det hænder nemlig, at disse uhyggelige seilere paa sine vandringer forvilder sig noksaa langt op i 40-gradene. Sandsynligheten av en kollision er naturligvis i sig selv noksaa ringe, og den kan formindskes til et minimum ved at vise tilbørlig forsigtighet. I mørke vil en opmerksom og øvet utkiksmand altid kunne se blinket av isen paa temmelig langt hold.