Side:Amundsen,Roald-Sydpolen I-1912.djvu/278

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


6000 kvartmil hadde vi tilbakelagt, men der var endnu 10 000 igjen, og dagene gik med forbausende fart. De sidste dager av oktober bragte den forønskede ændring. Med en frisk nordlig vind gik det ganske galant sydover, og inden maanedens slutning var vi nede paa den 40de breddegrad. Hermed var vi naadd frem til farvande, hvor der var næsten visshet for at faa al den vind, vi bare ønsket og vel at merke fra den rigtige retning. Vor vei gik fra nu av østover langs det saakaldte sydlige vestenvindsbelte. Dette belte strækker sig mellem den 40de og 50de bredde paralel hele jorden rundt, og utmerker sig ved stadig optrædende vestlige vinde, som i regelen blaaser med stor voldsomhet. Vi hadde sat vor lid til disse vestenvinde; svigtet de os, vilde vi være ilde lurt. Men ikke saa snart var vi kommet ind paa deres enemerker, før de var over os med fynd og klem. Det var just ikke nogen lempelig medfart vi fik, men virkningen var udmerket, det gik strykende østover. Et paatænkt anløp av Gough Island maatte indstilles, sjøen gik for høi til at vi turde nærme os til den lille trange havn, som der findes. Oktober maaned hadde sat os en del tilbake i distanse, men nu blev det forsømte indhentet. Vi hadde gjort regning paa at være utenfor Kap det gode haab inden to maaneder efter avgangen fra Madeira, og det slog til. Den dag Kap’s meridian passertes fik vi den første generale kuling. Sjøen gik faretruende høi, men nu først viste vor prægtige, lille skute rigtig, hvad den dudde til. Et eneste av disse kjæmpebraat vilde i et nu ha ryddet vort dæk, om de hadde faat komme til, men „Fram” tillot aldeles ikke den slags nærgaaenhet. Naar de kom opunder skuten, og vi hvert øieblik kunde vente, at de vilde