jeg fandt det bedst at anvende. Baade i erfaring og i midler var jo jeg Scott langt underlegen.
Hvad løitnant Shirase med Kaiman Maru angaar, saa forstod jeg hans plan saa, at han vilde vie Kong Edward VII’s land hele sin opmerksomhet.
Efterat jeg saaledes grundig hadde overveiet disse spørsmaal, kom jeg til de slutninger, jeg har nævnt, og min plan var ugjenkaldelig fattet. Om jeg paa dette tidspunkt hadde offentliggjort min hensigt, vilde dette bare ha git anledning til en hel del avisvrøvl og muligvis endt med, at barnet var blit kvalt i fødselen. Stille og rolig maatte alt forberedes. Min bror, hvis absolute taushet jeg kunde stole blindt paa, var den eneste jeg indviet i forandringen. Og mange og store tjenester ydet han mig i den tid vi var alene om kjendskapet. Saa kom løitnant Thv. Nilsen, — dengang „Fram”s næstkommanderende, nu „Fram”s fører — hjem, og jeg fandt øieblikkelig at maatte meddele ham min beslutning. Den maate, hvorpaa han optok det, gjorde mig tryg i mit valg av ham. Jeg forstod, at jeg i ham hadde faat ikke alene en dygtig og paalidelig mand, men ogsaa en god kamerat. Og dette var noget av det allervigtigste. Er forholdet mellem chef og næstkommanderende godt, kan mange ubehageligheter avverges og unødige plager undgaaes. Desuten medfører en god forstaaelse her en spire og et eksempel til god forstaaelse over hele fartøiet. Det var en stor lettelse at kaptein Nilsen i januar 1910 kom hjem og kunde hjælpe, — hvad han gjorde med en villighet, dygtighet og paalidelighet, som jeg ikke har ord nok for at berømme.
Planen for „Fram”s færd mot syd var følgende: Avgang fra Norge senest inden midten av august maaned. Madeira
