skulde ansees for en av de største humbugmakere verden nogensinde har set. En psykologisk gaade, vel værd at studere for den som gidder.
Men endnu var „Belgica” ikke klar
av isen. Efter at ha arbeidet sig ut i
raaken et litet stykke blev man stoppet
av absolut tæt pak, indenfor synsvidden
av det aapne hav.
En hel maaned laa ekspeditionen her og høstet samme erfaring som Ross med „Erebus” og „Terror” paa sin anden reise. Det umaadelige hav satte paa og løftet den svære is høit i veiret for derpaa at kyle den ind mot fartøiets sider. Et helvede paa jorden var denne maaned. Merkelig nok slap Belgica” uskadt ut og dampet ind til Punta Arenas i Magelhanstrædet den 28. mars 1899.
Den moderne videnskabelige antarktiske forskning var dermed aapnet, og de Gerlache hadde for alle tider vundet sig en fremskutt plads blandt de antarktiske forskere.
Mens „Belgica” paa det haardeste arbeidet for at komme ut av isen, arbeidet et andet fartøi likesaa ihærdig paa at komme ind.
Det var den engelske ekspeditions fartøi „Southern Cross” under ledelse av C. Borchgrevink. Denne ekspeditions arbeidsfelt laa paa den motsatte side av kloden, og den arbeidet i Ross’s fotspor.
