yngre Afskrift i Cod. Aru. Magn. 226 föl. angiver den som Biskop paa Hólum 1264 afdöde Brand Jonsson, saa grunder denne Angivelse sig sandsynligvis kun paa en traditionel Formodning. At Oversættelsen er bleven til omtrent ved Midten af det 13de Aarhundrede, Oversætteren være nu en Nordmand eller Islænder, kan man med Rimelighed slutte af Sproget, og dette synes ogsaa at bestyrkes ved den Bemærkning, som er knyttet til Digterens Beretning (S. 115) om Robert af Flandern og Thomas Beckets Mord, at man heraf kan skjönne, hvad Tid Mester Galterus har levet (hefir uppi verit); thi havde Oversætteren været Digterens Tid nærmere, havde han vel ikke af slige Omstændigheder behövet at slutte sig til dennes Levetid.
Ved Udgaven af nærværende Saga ere fölgende Haandskrifter benyttede, samtlige i den Arnamagnæanske Samling i Kjöbenhavn:
A) Pergamentacodex 519 qv. Efter denne Codex er Texten aftrykt, dog saaledes at den ved aabenbare Skrivefeil og Udeladelser er suppleret efter B (226 föl.), saa ofte det lod sig gjöre, og forövrigt ved Conjectur berigtiget, hvor man med nogenlunde Sikkerhed kunde slutte sig til den rette Læsemaade; dog ere slige Forandringer bemærkede i Noterne, og Membranens Læsemaade der anförte, da Erfaring har vist, at hvad man saaledes ved förste Öiekast har anseet for Feil, undertiden ved fortsat Forskning kan gjöre sig gjældende som det rette.
Sagaens Inddeling i 10 Böger, overensstemmende med den latinske Alecandreis, grunder sig for en Del paa Codex selv, da den der (undtagen ved Niende Bog) er antydet ved et stort malet (rödt eller grönt) Begyndelsesbogstav, og kan maaske
