Han innretter sin saloon med stole og borde, saa de besøgende kan tage det koseligt og give sig god tid der. Og om de skulde blive sultne, nar han “free lunch” til dem, saa de behøver ikke at gaa hjem for at spise. Saa skaffer han aviser, spilleredskaber, musik og kvinder, saa man ret kan fordrive tiden med drik, spil og altslags moro. Imens tjener han penge, og hans gjester indvikles mere og mere i drukkenskabens garn.
Sammen med saloouvæsenet har det forbandede spanderingssystem udviklet sig, hvilket i en forfærdelig grad har forøget drikkeriet og bragt tusender og atter tusender af unge mænd ind paa drankerstien. Den moderne saloon med alle dens fristelser er vort samfunds største pestbyld, og der blir ikke lægedom, før den skjæres aldeles bort fra roden af.
I slutten af forrige aarhundrede hæver der sig røster nu og da imod brændevinet og saloonerne, men disse enkelte, svage raab blev ikke synderlig paaagtet. Først i 1785 udkom et skrift, der vakte almindelig opmerksomhed; thi i det aar udgav dr. Benjamin Rush sin berømte afhandling: “De spirituøse drikkes virkninger paa det menneskelige legeme og aand.” Dette skrift havde saa stor indflydelse, at man almindeligvid sætter aaret for dets udgivelse som afholdsreformens begyndelse. Og i 1885 feirede man af den grund rundt omkring i landene hundredaarsfest for afholdssagen.
Dr. Benjamin Rush blev født den 24de des. 1745 i Bristol nær Filadelfia. Hans forfædre var kvækere. Efterat have gradueret fra Princeton College og studeret medicin i Filadelfia, Edinburgh, London og Paris, nedsatte han sig i 1769 som læge i Filadelfia. Samme aar blev hau valgt til professor i kemi ved den medicinske skole sammesteds, og han erhvervede sig snart et anset navn som læge og videnskabsmand. Han var en intim
