denne udeblev mod Formodning, hvad enten de Smerter, Kongen følte, eller Stillingens Styrke dertil var Grunden. De ved Borge staaende 300 Mand bleve derimod fordrevne og flygtede saa ilsomt, at de efterlode sin Mad i Krukker og Kjedler paa Ilden[1]. De Svenske stillede ved Borge Kirke en Iagttagelsespost under Oberst Silfverhjelm.
Dagen efter at Kongen havde undersøgt Forskandsningerne ved Sannesund, forlodes disse til de Svenskes store Forundring af de Norske, der her anførtes af Generalmajor Cicignon, hvorpaa Carl strax sendte Folk derhen for at ødelægge dem.
Samtidig (21 Mai) tilskrev Lützow Slotsloven, at han har ladet en Del Landdragoner og nye Reserver gaa hjem til Lægderne omkring Christiania formedelst Mangel paa Fødemidler, og fordi Reserven var ganske nøgen og uden nogen Øvelse og Krigstugt, og under 26 Mai tilføier han, at Officierer og Menige forsmægte[2].
Den 3 Juni overbragte Admiral Gabel til Fredrikstad 4 danske Batailloner under Anførsel af Generalmajor Rosenauer[3].
At den norske Hær, uagtet den erholdte Undsætning, vedblev at staa uvirksom bag Glommen, synes at have forundret selv Statholderen og Slotsloven. 24 Juni underrettede Statholderen Lützow om, at han i Laurviks Grevskab allerede havde gjort Foranstaltning til et almindeligt Opbud af Almuen, og at han vilde foranstalte et lignende over det hele Land for at faa Fienden jaget ud igjen, og forlangte Sagen forelagt et Krigsraad.
