Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/63

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
– 56 –


At de Norske vare glade over denne Seier, er naturligt. Lykken smilede denne Gang til de Dristige. Var Angrebet mislykket, var det vel gaaet Sehested og de Øvrige, ligesom Kruse i hvis Aand de handlede, at de vare blevne dadlede for Fremfusenhed og Ubesindighed ved ei at oppebie de øvrige, men at angribe med saa faa Folk en overlegen Fiende. Hvad Angrebet angaar, yttrer en kompetent Dommer[1]: „De Norskes Beslutning at overfalde de Svenske om Natten var vel dristig, men fortjener dog i høi Grad at roses. Her var Anledning til at kvæle dette Foretagende i Fødselen, hvilket senere ikke var at gjøre; thi næste Dag vilde Löwens Dragonregiment upaatvivlelig have fordrevet Oberst Oetkens 3 Dragonkompagnier ved Steen og derpaa faldet Posteringen paa Krogkleven i Ryggen, hvorved et svensk Korps kunde have passeret denne Vei. Overfaldet synes forøvrigt at have været saa vel anordnet, at det kunde tjene til Mønster ved lignende Leiligheder.“

Mærkeligt er det, at Anna Colbjørnsdatter og Thor

    Oetken og hans Folk og beretter, at han har sendt Löwen, „Kongens Favorit“, til Flekkerø Fæstning og Resten til Vestlandet. (Dokument i Rigsarkivet).
    Generalauditør Sverdfeger underretter i en Skrivelse fra Bragernes af 4 April Krigssekretær Eikstedt i Kjøbenhavn om, at Oetken har fanget Löwen, 2 Ritmestere, 1 Kapitain og 126 Mand, og at Intet var foretaget mod Akershus. (Rigsarkivet).
    Oehlenschläger har besunget Anna Colbjørnsdatter i Visen: „I Norderhov sig hæved en Gaard,“ og Bendix Prahl Thor Hovland i Visen: „Fly langt fra fredsomt Folk i Nord blodstænkte Sverd“ (i Platous Chrestomathie 114).

  1. J. G. Meydell i Mil. Tidssk. 12te Hefte 48. Naar Meydell bebreider Löwen, at han ei fra Høiderne ved Braag, neppe 1500 Skridt fra Norderhov, havde orienteret sig saameget, at han kunde overbevise sig om, at de Norske kunde falde ham i Ryggen, maa man til Löwens Forsvar bemærke, at Klokken var da henved 10 om Aftenen, og at man i Mørket ei ser langt.