At de Norske vare glade over denne Seier, er naturligt.
Lykken smilede denne Gang til de Dristige. Var
Angrebet mislykket, var det vel gaaet Sehested og de
Øvrige, ligesom Kruse i hvis Aand de handlede, at de
vare blevne dadlede for Fremfusenhed og Ubesindighed
ved ei at oppebie de øvrige, men at angribe med saa faa
Folk en overlegen Fiende. Hvad Angrebet angaar, yttrer
en kompetent Dommer[1]: „De Norskes Beslutning at
overfalde de Svenske om Natten var vel dristig, men fortjener
dog i høi Grad at roses. Her var Anledning til
at kvæle dette Foretagende i Fødselen, hvilket senere ikke
var at gjøre; thi næste Dag vilde Löwens Dragonregiment
upaatvivlelig have fordrevet Oberst Oetkens 3 Dragonkompagnier
ved Steen og derpaa faldet Posteringen
paa Krogkleven i Ryggen, hvorved et svensk Korps kunde
have passeret denne Vei. Overfaldet synes forøvrigt at
have været saa vel anordnet, at det kunde tjene til Mønster
ved lignende Leiligheder.“
Mærkeligt er det, at Anna Colbjørnsdatter og Thor
- ↑ J. G. Meydell i Mil. Tidssk. 12te Hefte 48. Naar Meydell bebreider Löwen, at han ei fra Høiderne ved Braag, neppe 1500 Skridt fra Norderhov, havde orienteret sig saameget, at han kunde overbevise sig om, at de Norske kunde falde ham i Ryggen, maa man til Löwens Forsvar bemærke, at Klokken var da henved 10 om Aftenen, og at man i Mørket ei ser langt.
Oetken og hans Folk og beretter, at han har sendt Löwen, „Kongens Favorit“, til Flekkerø Fæstning og Resten til Vestlandet. (Dokument i Rigsarkivet).
Generalauditør Sverdfeger underretter i en Skrivelse fra Bragernes af 4 April Krigssekretær Eikstedt i Kjøbenhavn om, at Oetken har fanget Löwen, 2 Ritmestere, 1 Kapitain og 126 Mand, og at Intet var foretaget mod Akershus. (Rigsarkivet).
Oehlenschläger har besunget Anna Colbjørnsdatter i Visen: „I Norderhov sig hæved en Gaard,“ og Bendix Prahl Thor Hovland i Visen: „Fly langt fra fredsomt Folk i Nord blodstænkte Sverd“ (i Platous Chrestomathie 114).
