det svenske Kancelli, en Hoben Geværer, 7 Læs Kugler og Krudt, 6000 Haandgranater og en stor Del Fødemidler. Hvad man, især af Krigsmaterialier, ei kunde medføre, blev kastet i Vandet[1].
Tabet af Magasinerne og Afbrydelsen af dette Foreningspunkt mellem Carl og General Ascheberg, der stod ved Skjeberg, var for Carl af saa stor Betydning, at denne Post strax maatte igjen besættes. Han sendte derfor Oberst Melchior Falckenberg did med en Bataillon Vestmandlændinger og bød ham forene sig med det Mandskab, Oberstlieutenant Rüdingsvärd kommanderede til Dækning af de Svenskes Hospital i Hølen[2]. Desuden skulde alle de, som der helbrededes, støde til Falckenberg, hvis Styrke derved kom til at udgjøre 7–800 Mand. Inden de Svenske ankom, var Huitfeldt med sit Bytte og sine mange Fanger lykkelig naaet tilbage til Fredrikstad. Blandt de Norske havde, efter Vidnesbyrd af en Samtidig, Kapitain Rømer især udmærket sig i denne Kamp, men ogsaa de andre Officierer fortjente at roses, „saasom Enhver af dem i høieste Maade lod see Mod og Forstand“[3].
- ↑ Om denne Kamp se en samtidig Beretning i Saml. III 183. Grüners Beretning i Militairt Tidsskrift 13, 97, og Lützows Indberetning til Kongen af 4 April (i Rigsark.). Han beretter, at 40 Fiender bleve dræbte og over 400, Trosknegte og bevæbnede Bønder iberegnede, fangne.
- ↑ I Rigsarkivet findes et Par Breve fra Rüdingsvärd, hvor han beretter, at han her kun fandt nogle gamle Kjærringer og Fattige hjemme, men ingen af de Formuende, saa der var lidet Kontribution at inddrive; at Bønderne ved Forhugninger og idelige Anfald hindre Indsamlingen af Hø. Hestene have paa 2 Dage intet Foder havt.
- ↑ Saml. III 183.
