til Hjelp med 60 Mand, men da Veien var ganske smal og Sneen udenfor meget dyb, saa at ikkun 2 Mand mod hinanden kunde fegte, kom de udenfor Veien i den dybe Sne i saadan Forvirring at Mange faldt af Hestene og bleve nedtraadte, baade af deres egne og af Fiendens Heste. En af vore Dragoner var midt iblandt Fienden, og Lieutenanten hug sig igjennem for at redde Karlen. Som da vores Officierer saa, at Folket kom i Forvirring, som før sagt, og tillige Fienden var for stærk paa Mandskab, søgte Vore til Forskandsningen igjen. Oberst Oetken blev færdig med nogle Kompagnier Dragoner, og da i han satte efter Fienden, maatte de vige. Vore Skiløbere havde Lyst til at forsøge, hvad de kunde gjøre, og da de efter Anmodning ikke fik Lov, sneg dog et Snes Mand sig ud og løb langs Veiene i Skoven og gjorde Fienden temmelig Skade, og naar de skjød en Svenske ned, tog de Andre den Døde med paa Hesten. I denne Kamp mistede vi flere end Fienden, men hvor mange veed jeg ei.“
Derefter toge de Svenske en fast Stilling ved Ravnsborg, en Mils Vei fra Gjellebek, hvor de sloge Leir og bleve forstærkede til noget over 500 Mand Dragoner. Til at understøtte dette Korps eller for nøiere at undersøge de Norskes Stilling udsendtes Generaladjutant Thure Bjelke med nogle 100 Dragoner. Efter at have naaet sin Hensigt og fordrevet en norsk Feltvagt, som stod mellem Gjellebek og Ravnsborg, vendte han tilbage til Christiania.
De Svenske bleve i 5 Uger staaende ved Ravnsborg. Mellem dem og de Norske paa Gjellebek forefaldt der ofte Sammenstød af smaa udsendte Partier, især naar de Svenske droge omkring paa Gaardene for at inddrive Fødemidler til Folk og Heste. Asker og Bærum Sogne lede meget derved. Stundom skjød Bønderne paa disse
