nu af en Overløber blev underrettet om, at det svenske Fodfolk, 1400 Mand stærkt, var i Anmarsch og i Nærheden, besluttede han, efter holdt Krigsraad at benytte Natten og trak sig med sin Styrke tilbage til Urskog og derfra til Nitsund, hvor han stødte til Sehesteds Korps[1].
I Anledning af Kruses Kamp og hvad dermed staar i Forbindelse, blev der 27 og 28 Oktober 1716 optaget et vidtløftigt Forhør paa Hølands Prestegaard, og ved Reskript af 25 Febr. 1717 nedsat en Krigsret under Forsæde af Generallieutenant B. H. von Lützow, der dømte
I. Oberst Kruse til at betale til Kvæsthuskassen 100 Rdl. og til Rettens Bekostning 100 Rdl. 1) fordi han ei flittig havde ladet recognoscere og patrouillere paa den Kant, hvorfra Fienden maatte ventes, helst da han 8 Marts fik vide, at Passerne ved Kongtorp og Skarabøl endda ei vare besatte; 2) fordi han ei havde underrettet Brüggemann eller de andre Vedkommende om de Tidender, han om Aftenen den 8 Marts modtog om Fiendens Indmarsch; 3) fordi han overilet havde angrebet Fienden med 200 Mand.
- ↑ Man maa give Nordberg Ret, naar han herom yttrer sig saa: Efter nogle Timer viste sig paany af de Danske 2 Kompagnier Infanteri og 1 Kompagni Kavalleri; men da de paa sin Side ei vovede at angribe ferm saa vilde heller ikke Kongen begynde noget Angreb, efterdi baade Mandskabet og Hestene vare udmattede. Der blev derfor Intet videre deraf. Dog maa man tilstaa, at hvis Fienden havde havt Mod, turde det have seet farligt nok ud; thi foruden den Afgang, som var skeet paa Kongens Mandskab ved de i Træfningen Døde og Saarede, saa var tillige allerede en Del bleven kommanderet bort for at følge Arveprindsen over Grændsen; en Del tiltrængtes desuden til Fangernes Bevogtning, og saaledes behøvedes der intet særdeles stort Korps for at være de øvrige voxen. Samme Aften fik Kongen til sig Resten af sit Korps, og blev staaende 2 Dage i ovennævnte Prestegaard.
