hvor de før omtalte Lader stode, med et Snes Dragoner, som han igjen havde faaet samlede.
Da Fritzner havde staaet her et Kvarters Tid uden at se eller høre det mindste hverken til Vittinghoff eller Emhausen, tiltraadte ogsaa han med den sidste Rest af den tappre Liveskadron Tilbagetoget mod Syd.
Imidlertid besatte de Svenske Prestegaarden og gjorde den saarede Kruse til Fange. Kong Carl behandlede ham med megen Naade, lod ham forbinde ved sin egen Livlæge og roste hans Tapperhed særdeles. Han skal have spurgt ham: „Hur vågade du med så få man sätta dig mot öfvermagten?“ Kruse svarede: „Det var Ulykken at vi vare saa faa. Med nogle hundrede Mand mere skulde jeg ei saa let være tagen.“ Carl sagde da: „Om min broder Fredrik har många sådana karlar som Du, då blir det icke lätt att mot honom föra krig.“ Kruse svarede derpaa: „Jo længere Eders Majestæt kommer ind i Landet, desto flere saadanne Folk skal I møde.“ Carl skal da have tilføiet: „Om du fallit, hade du fortjent at läggas i en guldkista[1].“
Til den fangne Oberstlieutenant Brüggemann, som efter Træfningen var ført fra Riser til Prestegaarden,
- ↑ Fryxell XXIX 9 og Europ. Fama 1716 S. 503. (Malllng 259, Pontoppidan i Dansk Atlas I 330 og Hofman i Danske Adelsmænd II 202 gjengive denne Samtale med mindre sandsynlige Variationer). – Paa Rosenborg Slot findes et omtrent 7 Kvarter langt Sværd med Messinghefte og tilhørende sort Læderslir, som Carl skal have rakt den fangne Kruse med den Yttring, „at en saa tapper Mand vel var værd et godt Vaaben.“ Sværdet findes aftegnet i Billedverket: „Rosenborg, Mindeblade fra de danske Kongers kronologiske Samling, ved Carl Andersen.“ – Kruse er besungen af Claus Frimann i Visen: „Kong Carl den Tolvte gaar engang mod Norge op, Paa Hølands Vei ham byder Stang en ringe Trop,“ og af H. Wergeland i „Høland er en farlig Skov.“
