eller bævede tilbage for. Frygt var for begge en ukjendt Fornemmelse og Kamp deres Lyst, hvorfor deres Mod ei sjelden gik over til Dumdristighed. Dog vare de ogsaa i mangt og meget forskjellige. Carl var alvorlig betænksom i sin Tale selvbeherskende og ordknap. Peter Tordenskjold var luftig ubetænksom i Ord, fritalende, munter og meget yndet Selskabsmand, gjestfri og ei som Carl en Hader af Kvinder, men derimod en Tilbeder af Kvindekjønnet, skjønt han som Carl aldrig var gift.
Begge vare ualmindelige helstøbte Mænd, hvis Navne aldrig ville glemmes, saalænge Norden har en Historie.
Rul henover Fjeld og Belt
Kjæmpesang om Nordens Helt,
sjung med et Aarhundreds Røst
Heltens Navn fra Kyst til Kyst!
Tordenskjold! dit Kjæmpery
lysner stolt som Lyn i Sky.
Navn, som trodser Mulm og Grav,
rul som Torden over Hav!
Norge, priis din Kjæmpe bold!
Danmark, priis din Tordenskjold!
Sverrigs stolte Kjæmpedrot,
favn ham høit i Himmelslot!
Ven med Fjende bandt ham Krands,
trende Riger saa hans Glands;
Navn, som trodser Mulm og Grav,
rul som Torden over Hav.
(Ingemann).
Kong Carl og han, de skulde følges sammen
i Livets Tvedragt og i Dødens Fred,
i Daadens Glands og Rygtets Evighed;
thi de var Tvilling-Sind af Asastammen.
(C. Ploug).
