som han under sin Nærværelse i Marstrand udnævnte til
Viceadmiral og forærede sit Portræt besat med Diamanter[1].
Samtidig med Kongens Indrykken i Bahus beordredes Generalmajor Budde med 4 Regimenter over Kongsvinger at gjøre Indfald i Vermeland. Han rykkede frem mod Eda Skandse, hvor nogle Forpostfegtninger forefaldt, hvorved Lieutenant Balch især udmærkede sig; nogle Faa faldt, men Intet udrettedes[2].
I Oktober sluttedes en Vaabenstilstand der forlængedes til 3 Juli 1720, da Freden til Fredriksborg endte den sørgelige store nordiske Krig, der ubodelig svækkede de tre skandinaviske Riger.
Peter Tordenskjold har taget saa virksom Del i de fortalte Begivenheder og var saa mærkelig en Personlighed, at vi ikke kunne slutte denne Historie uden at dvæle lidt mere ved denne Carl den XII’s mærkeligste Modstander i Norge. Han hed oprindelig Peter Wessel og var født i Throndhjem 28 Oktober 1691. Han var bestemt til at studere, men havde dertil ingen Lyst, gik tilsøes og udmærkede sig saaledes ved sit Mod, Sømandsdygtighed og glimrende Bedrifter, at han i 11 Aar steg fra Søkadet til Viceadmiral og blev Kongens og Folkets store Yndling.
- ↑ 2 smukke Medaljer bleve slagne til Erindring om denne lykkelige Begivenhed (Rothe II 210), og Tordenskjold pristes i maadelige Digte af F. Rostgaard og P. G. S., hvilke findes i Samling af smukke danske Vers III 219.
- ↑ Beretning om den norske Hærs Indfald i Sverige 1719 af J. W. Klüwer i Norske Saml. I 153.
