styre af Biskop Bartholomæus Deichmann, der vel var en Mand af overlegen Aand, men ilde anskreven i Norge. Dertil kom, at Kragh ved sin Heftighed og Taktløshed ofte forløb sig mod Nobel, der synes at have været ham og hans fortrolige Ven Stiftamtmand Tonsberg en Torn i Øiet, dels fordi han ei sjelden satte sig op mod Kragh og Venner, og dels fordi han var et Slags Spion, der havde Adgang til umiddelbart at meddele Kongen Beretning om, hvad der foregik i og udenfor Slotsloven.
Denne Uenighed bidrog ikke Lidet til at hæmme alle kraftfulde Forholdsregler, saa meget mere som den kommanderende General tildels var uafhængig af Slotsloven, skjønt han skulde handle i Overensstemmelse med den.
Under saadanne Omstændigheder synes der at have været al Grund for Carl, der var vant til at erobre Riger og slaa talrige Hære, at haabe et lykkeligt Udfald af dette Felttog.
Da man i Slotsloven mod Slutningen af Februar fik sikkre Efterretninger om, at en svensk Hær samledes paa Grændsen, blev Brigadeer Ove Wind beordret at tage Stilling ved Vinger med 1800 Mand Oberst Arent Kragh ved Fredrikstad med en lignende Styrke, og Oberst Ulrik Christian Kruse fik 3 Marts Overkommandoen over de 1330 Mand som laa i Strækningen fra Urskog til Rødenes.
Chefen for det ene søndenfjeldske Dragonregiment Ulrik Christian Kruse, en dansk Adelsmand, som
- ↑ Om denne Kamp Nordberg II 560. Reier Gjellebøls (f. 1736) Beskrivelse over hans Fødebygd Høland (1771). S. 12–17.
