Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/132

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
–119–

for at have Øie med Fienden. I denne Anledning forefaldt der nogle Sammenstød. Det skarpeste fandt Sted 19 November ved Sundlandsbroen Mil fra Byen, hvor Oberstlieutenant Fredrik Budde og Kapitainlieutenant Fritzner med 50 Dragoner af Kruses Regiment bleve afskaarne af en overlegen fiendtlig Ryttertrop. Denne opfordrede Budde til at overgive sig, men han svarede: Jeg har aldrig lært at give mig fangen, men vel at slaaes,“ gav sin Hest af Sporerne og sprængte med Sine ind paa Fienden. Med Tab af en Underofficier og 7 Dragoner hug de Norske sig igjennem og kom lykkelig tilbage til Byen.

Mangel paa Fødemidler og Foder nødte Armfelt til at bryde op fra Throndhjem den 24 November. Han drog langs Nidelven op til Klæbo. For at hindre Fienden i at gaa over denne Elv sendte General Budde Oberst P. Motzfeldt med sit Dragonregiment og en Del Fodfolk afsted. Motzfeldt lod afkaste Broen ved Tiller Kirke og gjorde det i længere Tid umuligt for de Svenske at komme over Nidelven. Endelig fik de nogle Kanoner frem, og nu fattes under disses Beskyttelse 1000 Mand under Generallieutenant Reinhold de la Barre’s Anførsel over Elven paa Tømmerflaader. For denne Styrke veg Motzfeldt. Infanteriet trak sig tilbage til Throndhjem, men Motzfeldt selv med sine Dragoner drog sydefter gjennem Melhus, Støren, Rennebu og Opdal, stadig forfulgt af de la Barre. For at hindre de Svenske i at følge sig til Gudbrandsdalen afbrændte han Drivstuen, Kongsvolden, Hjerkin og Fokstuen paa Dovrefjeld med den der værende Fourage. I sin Indberetning fra Sell i Gudbrandsdalen den 14 December 1718[1] oplyser han, at han ved at afkaste alle Broer skulde have hindret Fienden; men da der var lidet Vand i Elvene, kom de Svenske

  1. N. Saml. II 554.