paa det indstændigste om at forsynes med forsvarlige Vaaben, men forgjeves. Kommissariatet, som skulde sørge for Hæren, savnede Penge. I de kongelige Kasser fandtes kun nogle 100 Daler[1]. Ja saa ubegribelig en Ligegyldighed havde den danske Regjering udvist, at den norske Hær savnede Magasiner, Læger og Lægemidler, ja Føde baade for Folk og Heste og tildels Krudt og Klæder. Selv i Fæstningerne var man kun forsynet med gammelt og tildels bedærvet Brød[2].
Overanførslen over den norske Hær var betroet General Erhard von Wedel, men han var, mærkelig nok, fraværende, hvorfor Befalingen midlertidig førtes af Generallieutenant Barthold Henrik von Lützow, en Tydsker, som ved Giftermaal var bleven Eier af Tom Herregaard, en gammel og som det synes lidet dygtig Mand. Som Generalkvartermester forrettede Oberst Caspar Schøller og som Chef for Artilleriet Oberst Peder Jacob Wilster, der begge vare dygtige Mænd.
Commandoen nordenfjelds var betroet Brigadeer P. C. Halche, Chef for det throndhjemske Dragonregiment, „en gammel og velerfaren Krigsmand, som udi sin Ungdom havde tjent under Kavalleriet i Spanien og gjorde sig der saa fortjent, at han kom i dansk Tjeneste.“ Han døde midt i Januar 1717[3].
Til ovennævnte Mangler kom endnu, at Landet saa at sige var hovedløst. Efter at den bekjendte Ulrik Fredrik Gyldenløve havde nedlagt sin Post som Statholder i Norge, hvilken han i en lang Række af Aar
- ↑ „Eftersom alle Ting vare nedbragte og det udi rede Penge til Troppernes Underholdning i Danmark.“ (Deichmann).
- ↑ Biskop Deichmanns Forsvarsskrift for de Norske i Saga II 220.
- ↑ Han blev ved Generalmajor Heinens Død 1712 Høistkommanderende nordenfjelds og efterfulgtes 1 Februar 1717 af Generalmajor Ove Wind.
