mere end tre Prædikener, som han holdt afvekslende, og andre holdt han ikke, sagde man.
Det fortælles, at engang, han kom ned af Prædikestolen, lod Klokker Hass ham høre, at den Prædiken, som nu var holdt, havde han hørt 3–4 Gange før.
Kan I den da udenad, Fa’r?“ spurgte Thulesius.
Det maatte Hass medgive, at han ikke kunde.
„Saa kan jeg, bitte Knø, holde den en Gang til“, sagde Thulesius.
Aldeles efter Bogstaven kan dog denne Fortælling ikke være at tage. Ialfald maa han af og til have opfiffet sine Prædikener ved at indflette en og anden Episode af mere eller mindre heldigt populært Sving.
Engang indledede han i Overensstemmelse med Apostlernes Gjerninger 2. Kap. V. 1 sin Prædiken med følgende Ord: „Vi er her samlede fra Verdens fire Hjørner: Hammersborg, Vaterland, Piperviken og Fjerdingen“.
For at anskueliggjøre den levende Tros Kraft brugte han en anden Gang følgende Lignelse i sin Prædiken: „at Ole Olsens Kone raadede sin Mand, der var farlig syg, at bruge en af hende tillavet bitter Dram. Dette gjorde han og kom sig, hvilket var en Følge af Troen paa, at hans Kone vilde ham vel, ei en Virkning af Drammen.
Hr. Thulesius aflagde Husbesøg efter hver
