at overhøre sit Kuld; men Konfirmationsakten skulde Hr. Cornisch udføre.
Imidlertid samlede Konfirmand-Ungdommen sig i Koret, hvor de tog Sæde, eftersom de kom. Klokker Hass stod udenfor sin Stol. Han vendte Ryggen til Konfirmanderne, men holdt alligevel vaagent Øie med dem.
Konfirmations-Ungdommen var for det meste samlet, da Hr. Thulesius indfandt sig. Han drev først et Par Slag frem og tilbage i Gangen udenfor Kapitelet. Men med et skjød han i fuld Fart op mod Koret. Han havde nemlig paa den næst nederste Plads blandt Konfirmanderne faaet Øie paa et ungt Menneske, iført grønne Klæder, som han syntes, han skulde drage Kjendsel paa.
Oppe i Koret stillede han sig op foran vedkommende Konfirmand og spurgte ham med lydelig Røst: „Est du ikke Kristian Bach, Skrædder Bachs Søn?“
Gutten blev blussende rød opover begge Ører og svarede, at det nok var saa.
„Skal du konfirmeres idag?“ spurgte Presten; han var hvas, og det var ikke frit for, at han dirrede i Mælet.
Gutten svarede, at det var Meningen. Den øvrige Ungdom sprutede da ud i Knisen og slet undertrykt Latter.
Hr. Thulesius blev mægtig vred. Han satte Kursen hen til Kapitelet, kaldte paa Klokker
