fra hans Hjem havde afhentet, hvorpaa Straaet nu igjen af Retten blev forseglet.
Knut Elchen af det, som forhen og udi Sagen befunden er, finder 4re Poster, som han sig til en Irettesættelse benytter. Den 1ste, at Ole Haldorssøn har begaaet Tyveri Den 2den, at han samme Forseelse trende Gange haver forøvet. 3die, at det med Indbrækning er skeet, som tildels sees af Provenes Udsagn, og end mere af Delinkventens frivillige og rene Bekjendelse. Og for det 4de sees af saadan hans Deklaration, hvad Maade han ved Signen og Manen til disse sine Bedrifter har havt, hvortil Komparenten føiede Lovens 1ste B. 15de Kap. 1ste Art. Dernæst lod han ankomme under Rettens Skjønsomhed, hvorvidt denne Sag kan extenderes til Lovens 6te B. 17de Kap. fra 33 til 37te Art. og den paafølgende 40de Art. i samme Kap. Item Lovens 6te B. 1ste Kap. 10de og 12te Art. og Forordningen af 4de Marts 1690 under hvilket han efter Sagens Beskaffenhed paastaar Dom. Storm deklarerede, at han med største Grusomhed haver hørt oplæse denne Akt, kunde derfor ikke udfinde i ringeste Maade, hverken udaf Lov eller Forordninger noget, hvorved Delinkventen kunde have nogen Styrke til Befrielse for Lovens Straf, efterdi der er ham tilstrækkelig overbevist Faktum.
- Dømt og afsagt:
Delinkventen Ole Haldorssøn haver for denne Ret frivillig og utvungen tilstaaet, det han 3de Gange ved Signen og Manen, uden noget Slags Instrument af Nøgle eller Dirk, haver opladt Folks Døre her i Sognet: nemlig en Bod paa Gaarden Stee og Kaarstad, samt Gulbrand Ellestads Sæterhus og deraf bortstjaalet en Del Korn og Madvarer, og at han udi deslige
