samme kunde være bleven hørt lang Vei. Der var og saadan forfærdelig Allarm og Knagen i samme Bod, ligesom at Huset skulde falde ned, og alle de Kjørreler, som var der udi, blive i Stykker slaaet, hvilket kontinuerede en liden Stund. Da han imidlertid hørte, at der ruslede eller ligesom gik allevegne i Huset, som og foraarsagede saadan Forskrækkelse hos ham, at han ikke turde træde ind udi Boden, førend al denne Bulder ophørte. Paa Tilspørgelse af Citanterne tilstod Ole Haldorssøn, at han 1736 solgte 7 Tønder, Korn, som han selv havde kjøbt af Thomas Jarstad 2 Tønder, af Thomas Kvist 2 Tønder, af Knut Revne 2 Tønder og 1 Tønde af Knut Øvre Høime; berettede derhos, at han ej saaede videre paa sin brugende Plads end som ½ Tønde Korn. Ydermere tilstod denne Ole Haldorssøn, at han næstafvigte Høst bortstjal noget Melk og Rømme fra Gulbrand Ellestad af hans Sæterhus, efterat han først havde sat sin Finger paa Laaset og sagde de forhen omskrevne Ord, nemlig: „Op i Djævelens eller Guds Navn!“ Da Laaset sprang op med saadan Allarm, som Huset strax kunde falde ned. Paa samme Maade og med forbemeldte Maninger aabnede han næst afvigte Vinter et Laas for en Bod paa Gaarden Kaarstad, gik ind udi Boden og bortstjal fra Alf Rødvang 2de Mæler Korn. Ved denne Boddørs Aabning hørte han ligesaa stor Bulder og Knagen udi Huset, som da de forrige Laase blev aabnede. Efter Rettens Formaning til den Indstevnte om Sandheds Bekjendelse tilstod han omsider, at da disse omskrevne Laase blev opladte, da brugte han et smalt Straa, hvilket han satte ind udi Nøglehullet paa Dørene, og brugte derhos de omskrevne Besværgnings Ord. Angaaende Græsset, da siger han, at han tog
