og sit ganske Hus, da han dog, ladende ingen vide Seddelens Indhold, burde have søgt mig udi Stilhed, paa det jeg kunde have kaldet Synderen for mig selv udi Enlighed og saa afværget, at større Forargelse ved samme Seddels Indhold skulde foraarsages. Men Casper lader Arbeidsmanden beholde Seddelen, hvilken der og forkyndede dette for andre, saa det kom for vores Fænrik Treubler, som tog Seddelen til sig, reiste til Kapteinen og anviste den for hannem, hvorpaa Kapteinen med Fænriken søger til mig med Synderen og aabenbarede dette syndige Forehavende, og haver derpaa endog skrevet Brigaderen til om samme Forseelse, og agtede jeg mig og derfor skyldig til at give Hans velædle Høiærværdighed det tilkjende.
Brevet er skrevet og Forsættet staar fast, at Synderen vilde forskrive sig til den Onde. Men, Gud være Tak! Synden er ikke fuldbyrdet, som Synderen selver bekjender, og jeg nogenledes efter min Enfoldighed kan slutte af det, den onde Aand ikke tog Seddelen til sig og aabenbarede sig for den, som hannem fremkalder. Tilmed er dette nu kommen udi alle Folks Munde, saa dermed ikke kan omgaaes hemmelig. Søger jeg derfor ærbødigst til Hans velædle Høiærværdighed, han efter sit modne Betænkende vilde raaføre mig, hvad herudi helst er at gjøre, paa det Synderen kan blive conserveret, stor Forargelse kan blive afværget, saa og Menigheden for den Forargelse, som allerede given er, kan nyde Satisfaktion. Imidlertid jeg oppebier denne begjærte Hans velædle Høiærværdigheds moden Raadføring, skal jeg endnu som tilforn have Synderen for mig, paamindende hannem, han slet intet herefter skal have med den onde at skaffe og der-
