5. Naar de tilfjelds bygger den Hytte, hvorudi de
er, som passer paa Kreaturene, og der har deres
Melk og Ost, raaber de tre Gange, førend de
begynder Bygningen: „Er det her nogen til
Trængsel?“ Da indbilder de sig at høre enten en
Bjeldeko eller en Fæhund, ja undertiden En at
svare Ja. Da understaar de sig ikke at bygge
paa det Sted; men hører de ikke noget, farer
de fort med Bygningen.
6. Er visse Trær, som de ikke maa tage en Gren af. De, som forsynder sig herudi, bliver saa straffede, at de bliver strax fremsjunede og ser alle dem forud, som i det Aar dø skal med al tilkommende Ligbegjængelse, ser og dem, som for lang Tid er hendøde; de kan og se gjennem Bjerge og Huse og saadant mere. Herved erindrer jeg den Tanke, Bønderne gjør sig om Dødninger (ɔ: Gjengangere), da de negter, det er hverken den Dødes Sjæl eller Legeme, som gaar at spøge; de negter og, at det skulde være Satan; men de siger: det er det ildt [ɔ: onde], som er i Mennesket, medens det lever, som siden gaar omkring, og altsaa synes at statuere, at Mennesket bestaar af tre væsentlige Dele.
Saadanne vederstyggelige Ting, ja mange, mange, som er mig ubekjendte, findes iblandt det arme Folk, som bærer Christi dyrebare Navn, hvorover man vel haver Aarsag at beklage med bitre Taarer Christendommens Tilstand i saakaldte christne Lande, og saa meget desmere ved Bøn og Arbeide søge at forstyrre Satans Rige, at Guds Rige kunde opbygges.
