Hans Jespersen, Peter Klokker, Kirkeværgeren Lars Tveiten og Medhjælper Ole Nilssøn Neder-Tveiten til Baste Erstad udi hans Stue for den Nat at observere alt, hvad de Mænd paa bemeldte Erstad tilligemed deres Vidnesbyrd for Thinget havde bekjendt om den Aand, som foregaves udi bemeldte Baste Erstads Stue om Aftens- og Natte-Tide at lade sig høre. Vor Ankomst var til Stedet præcis Klokken 6 om Aftenen, og forefandt vi mange andre af Grander og Naboer, der vilde forvente Udgangen af denne Akt.
Efter Spørgsmaal og Gjensvar fik jeg af de nærværende Bønder saa og de i Huset boende at vide:
1. at det udraabte Spøgelse (hvilket de samtligen holdt for at være det efter Sigende myrdede Barns Aand og gode Aand) alt fra den 17de Oktober næstafvigte indtil denne Tid hver Aften lydelig havde holdt Samtale med hver den, som vilde det adspørge;
2. at Natten mellem den 20de og 21de Oktober havde Aanden havt en lang, stærk og grusom Trætte med den Tøs Sygni, som haver sit Leie under Bordet, da den formente Aand med sterk Stemme havde paastaaet, at bemeldte Tøs var hans Moder og havde myrdet hannem; Tøsen derimod med Standhaftighed havde benegtet det i 2de stive Timer, indtil Klokken omtrent 9, da haver Tøsen med Vemodighed gaaet til Bekjendelse og sagt, at det var sandt, som Aanden sagde. Imidlertid denne Disput varede, haver de da nærværende hidset den formente Aand til, at dersom hun var Moderen, da skulde han strenge hende hart til Bekjendelse.
3. At Aandens indstændige Begjæring hver Nat var, den maatte
