Schønings utrykte Reise (Manuskript i Kildeskriftfondets Samlinger).
A. Erlandsen, Efterretninger om den nordenfjeldske Geistlighed
S. 116. L. D. Klüwer, Norske Mindesmærker, S. 100. Mundtligt
Meddelelse af Gaardbruger, fhv. Storthingsmand Nils Melhus.
I Opdals Prestegjeld, der i den katholske Tid skal have havt 3 Kirker og 2 Kapeller, stod der ved Stavaa-Elven et Kapel, der blev nedlagt ved Reformatsen af 1589. Endnu 100 Aar efter kunde man se dets cirkelrunde Grundmur. Presten Anders Hanssen Bernhoft skriver om dette Kapel: „Her har i Pavedømmet været et stort Tilløb af Krøblinger og andre, som superstitieuse her mente at ville faa sin Helse igjen, naar de ofrede og gav til Kapellet Klæder, som blev ophængte og aldrig brugte, Skillinger af gammel Mynt, som de stak i Kirkemuren ingen Mand til Nytte, Træskeer, Traaddukker etc. Her fandtes i gamle Dage mange Krykker. Ørtuger gamle finder man endnu i Murene, naar man leder.“ (A. H. Bernhofts Beskrivelse over Opdals Prestegjeld i Kildeskriftfondets Samlinger).
I Begyndelsen af Aaret 1722 befandt Lagmanden over Trondhjem, Abraham Drejer, sig i Kjøbenhavn i et eller andet offentligt Erende, sandsynligvis i Anledning af det bekjendte Kirkesalg, som Kong Fredrik IV nogen Tid efter skulde lade foranstalte. Under 6te Februar samme Aar indgav han et Slags kortfattet Beskrivelse over Trondhjems By og Amt. Dette Verk maa i enhver Henseende siges at være af temmelig underordnet Betydning. Det er et Hastverksarbeide og bærer hverken Vidnesbyrd om nogen synderlig Belæsthed eller speciel historisk Sans i det hele, ja selv statistiske Data fra hans egen Samtid turde neppe ubetinget fortjene Tiltro. Som sikker Autoritet kan man derfor ikke paa nogen Maade paaberaabe sig ham.
Allerede paa den første Side i Bogen taler han om „St. Sigvards Kirke“, i hvis umiddelbare Nærhed „Kong St. Ole“ skulde være begravet, og som
